Nordvestgruppen på tur

Nordvestgruppen er nedsat som  en del af arbejdet i bæredygtighedsudvalget for Horsens Kommune i efteråret 2011.  Vi arbejder på at udvikle tiltag, der gør området til et trygt sted at bo samt et attraktivt område for turister, borgere og tilflyttere. I gruppen er vi 12 personer, som repræsenterer byerne Addit, Sdr. Vissing samt Voervadsbro.

I løbet af efteråret har vi haft flere gode møder og en række tiltag, som vi løfter sløret for i starten af det nye år.

På vores møde i dag - søndag den 21. november 2011 -  bevæger vi os ud i marken for at se på området og få en fælles reference for vores arbejde.

Oplevelser og de gode historier
Inden turen, er vi  enige om, at vores område skal være et godt og trygt sted at bo og færdes i, og at det er vigtigt, at formidle den historie, der er i området, så det bliver en oplevelse at komme omkring.

Der er nok at tage fat på, da istiden formede den smukke natur, og området  har været et attraktivt sted at bo for både stenalderfolket og Benediktinermunkene for blot at nævne et par eksempler på historie, som har sat spor. Og der er meget mere.

Vores rute for dagen er Rye Flyveplads, Klostermølle og Sukkertoppen.

Gruppen består i dag af  Eric Dahlgård, Kjeld Søndergaard, Mikael Jensen, Ole Pilgaard Andersen, Jørn Deenfeldt, Kaj Møller, Ole Jesper Kristensen, Bo Skov Johansen, Simon Hunt og jeg er bag kameraet. Kurt Lykke Larsen og Ditte Jensen var desværre forhindret.

Et kort stop - til en snak om parkeringsforhold

Vi starter med parkeringsforhold.
For moderne mennesker kører i bil,  når de skal ud i naturen.
De har derfor brug et sted at stille den, når de fortsætter til fods, på hest eller på cykel.
Området omkring vandværket kunne måske være ideelt til formålet.
Ole fortæller.

Rye  Flyveplads

Første stop på turen over oplevelser er ved Rye Flyveplads. Vi står ved indgangen til flyvepladsen.

Historien bag Rye Flyveplads

Gunnar Larsen, direktør for F.L. Smidth & Co  anlagde i 1935 flyvepladsen til privat brug, så han kunne komme til og fra sin lystgård "Højkol". I 1938 blev flyvepladsen godkendt af "Det Danske Luftfartsselskab" til større maskiner. Flyvepladsen var nu én af de officielle danske flyvepladser med navnet Silkeborg Flyveplads. Man kunne købe ture til København, Ålborg og Esbjerg.

Da Danmark blev besat af tyskerne 9. april 1940 - blev også flyvepladsen besat. Samme dag var tyske tropper på pladsen, og det var nu en tysk militær flyveplads og "Flugstützpunkt Kdo. 18/ix Rye" var hermed etableret og modtog militærfly helt frem til den 5. maj 1945, hvor Danmark blev befriet.

Kjeld iagttager resterne af porten ind til flyvepladsen.

Flyvepladsen var et stort lukket, indhegnet område. Der bl.a.var skyttegrave, lagerbarakker og bunkers.

Simon ved en af mange volde ved flyvepladsen.

Volden tæt på - imponerende med buerne.

Flyvepladsen bliver til flygtningelejr

Tyskerne led selv i høj grad under krigen og kort inden krigens afslutning - i slutningen af 1944, invaderede den russiske hær Tyskland og mange tyskere flygtede til Danmark.  Der kom ikke færre end 250.000 flygtninge over Østersøen og til Danmark.

I krigens sidste tid boede disse flygtninge sammen med de tyske soldater på flyvepladsen. Det fik stor betydning for hele området omkring pladsen, da den tyske værnemagt med tvang sørgede for at disse flygtninge blev indlogeret på skoler, i forsamlingshuse og i private hjem.

Rye Flyveplads blev én af Danmarks største flygtninge lejre med op til 12.000 indbyggere.
Lejren var et helt lille samfund i sig selv med barakker til boliger, borgmester, postkontor, hospital osv. Flygtningene arbejdede i forskellige værksteder og i områdets eget landbrug "Rattenburg".
Ved befrielsen den 5. maj 1945 overtog den danske stat ansvaret for disse flygtninge og de sidste flygtninge forlod først "Flygtningelejren Rye Flyveplads" i 1949.

Vejen - Ryhule - fører videre ud mod selve flyvepladsen.

Et stykke længere fremme var der en kirkegård. 

Mange af flygtningene døde under de hårde omstændigheder, og på flyvepladsen var der en stor kirkegård, som var en af de i alt 475 kirkegårde for flygtninge landet over.

I 1962 blev kirkegården "tømt" og ligene overført til Gedhus. Det samme skete for de andre små flygtninge-kirkegårde, og ligene blev fordel på i alt 34 kirkegårde.

Kirkegården var fyldt med kors i lange rækker og et stort kors forenden.

Her ser vi ind i området, hvor der var kirkegård med en lang række kors.
De jordiske rester af de afdøde flygtninge ligger nu i Gedhus.
Ole fortæller og viser fotos fra dengang, korsene stadig var der.

Et kig over flyvepladsen - i baggrunden ses tårnet på Gl. Ry Kirke.

Eric, Mikael, Kaj og Ole inspicerer området via et kort, hvor
 Ole fortæller, at der har været to flyvebaner.

Den store bunker.

På vej til inspektion af bunkeren.

Simon opgiver denne indgang, da bunkeren er fuld af vand på dette sted.

Ole og Jørgen kigger indenfor. Bo er et stykke længere inde i den store bunker, der har i alt fire store rum.

Grumt - tænk sig kun at se himlen på denne måde.

Flyvepladsen - imponerende og smukke efterårsfarver.

Flyvepladsen i dag

Rye Flyveplads har for længst mistet sin betydning for dansk og international flyvning, men den besøges dog stadig af mindre fly – primært ultralette fly. Derudover er der rester fra krigens tid med bl. bunkeren og togvogne perron, hvor varer kom ind til flyvepladsen.

Ud over de historiske levn er der en meget smuk natur, og området byder på gode gå, cykel og ridetur.

Vindforhold i området er turbulente og gør det vanskeligt at navigere for fly,
der skal lande og lette.

Længere nede finder vi en togperron. Der var togskinner, og her kunne man lodse de varer, der blev sendt til området.

Stadig tydelige spor af der, hvor vognen blev koblet på.   

En snak om området og mulighederne.

Fantastisk vej til løb og cykling - og en gåtur.

Klostermølle

Klostermølle ligger for enden af Mossø og var oprindelgt vandmølle for Voer Kloster.

Den havde siden reformationen fungeret som kornmølle. I 1872 blev munkenes gamle mølle omdannet til træsliberi - og man dannede en pap-fabrik. Fabrikken var drevet af kraften i åens vand.
Det færdige pap blev med dampbåde sejlet over til Alken jernbanestation, som ligger på den anden side af Mossø. Fabrikken var i brug helt op til 1974, hvor en del af bygningerne brændte.

I dag kan vi stadig se tørreladen for papfabrikken og her danne os et indtryk af produktionen. Der hænger pap-stykker til tørre i flere lag. Tørreladen er et lille museum i sig selv og med gode plancher. Her er også et fugletårn, som giver et unikt kig ud over området.

Voerkloster tilhørte Benediktinerordenen og blev grundlagt før 1172.

Klostermølle byder på mange spændende emner -
og en smuk natur. Området har teltplads for kano-farere.

Mossø - altid smuk - her et kig fra fugletårnet, som er indbygget i tørrehallen i Klostermøllle.

Sukkertoppen

Sidste stop på turen er Sukkertoppen. Toppen rejser sig 108 meter over havet, og opturen kan synes streng, men stor belønning på toppen. En helt unik udsigt.

Navnet "sukkertoppen" kommer af formen og det hvide kvartssand, som toppen består af.

På vej mod Sukkertoppen. Det kræver lokalkendskab eller et godt kort at finde opgangen til toppen.

Nøjsom skiltning.

God travetur som kræver kondition - eller indlagte pauser.

På toppen venter et unikt kig. Selv på denne dag, hvor der er lidt diset og eftermiddagen er ved at være mørk.

Endnu et kig.

Simon kigger på planche og Eric på udsigten.

Vi får lige et par input om Harald Blåtand - og så er der vist lidt uenighed
omkring tidspunktet for Reformationen.

Jeg kan så her slå fast, at det var året 1536. Reformationen var, da man gik over til den
protestantiske kirke i Danmark. Inden da var den katolsk. 

På vej mod sydenden af toppen passerer vi en fordybning på et par meter.

Harald Blåtand var her

Ole viser os mod sydenden. Den er adskilt fra resten af toppen, og området herude er fladt og ikke rundt, som resten af bakken. Det viser sig, at fordybningen er en voldgrav, og at der har været en fæstning - måske en borg herude. Tidsangivelsen er omkring 982, og det passer med vikingetiden og Harald Blåtand, kongen der vandt både Norge og Danmark.

Harald Blåtand var kendt for at være en god kommunikator - og med udsigt fra toppen her, kunne man hurtigt sende bud.  I dag er Harald Blåtand stadig kendt idet Bluetooth-navnet netop er navngivet efter ham. 

Kig over området. Velegnet til at sende signaler og hente hjælp.

Vi har været ruten igennem og takker af med en meget flot himmel -
en sen november eftermiddag.