En tur i Pindal Mose

Lyng i blomst - efterår og smukke farver. Her i Pindal Mose.

Pindal Mose er et af mine foretrukne steder til en lille vandre tur. Den ligger mellem Mossø og Voervadsbro i området og turen byder på varieret landskab og altid nye oplevelser.

I dag har været en hel speciel dag på arbejde. Og hjemme fra en dag med udfordringer er det et must at komme ud og få andet i tankerne. 

Min vej til mosen går fra min bopæl i Holmekollen, lidt op ad landevejen mod Skanderborg og så til venstre ved Grønskovvej. Og selvom der herfra er et par km til selve mosen og den beskrevne rute, så er jeg allerede på et af de skønneste steder i Danmark. 

Grønskov vej - adgang til det smukke område
til fods, i bil , på cykel og til hest.

Kig mod Yding

Dybde og linjer i skovvejens træer.

Isen har formet landskabet i bløde bakker, og når jeg går op ad grusvejen, får jeg en stadig flottere udsigt over Voerladegård og ud mod Yding. Jeg passerer store marker med heste. De er dejligt snakkesalige.

Hun vil gerne snakke - mulen er blød og varm. 

Den store brune hoppe kommer mig i møde og stikker sin mule ud til et goddag. Jeg a’er hende, nyder den bløde mule i min hånd, mærker hendes ånde og kigger ind i hendes store mandelformede øjne. Roen forplanter sig i mine vener, og nu er jeg her, hvor jeg er. I pagt med naturen. Min lille rejse – for den næste times tid – starter nu, for nu er jeg på. Nu er jeg opmærksom og har lagt hverdagens trængsler bag mig.

Flere heste, der gerne vil snakkes med.

De andre heste i folden kommer over og hilser på – og jeg hilser og snuser dem og luften ind. 

Den skarpe lugt river i mine næsebor. Nu er jeg ved den næste gård med de skønne kvæg. De er inde i dag, de store dyr som gumler i høet. Min hånd vil gerne nulre dem og rode i deres tykke pels. Men de inviterer ikke til snak.

Imponerende og rolige - og det er spisetid. Vil ikke forstyrres.

Vinden leger i mit hår, skyerne kommer og går. Efteråret er på vej, og skoven er ved at skifte farve. De rød/gule blade tager over. På vejen ligger en masse nedfaldne blade. Et smukt tæppe at gå på.

Efterår på vej.

Videre ad grusvejen – nærmest en lille hulvej og med søen på højre hånd. Ved det hvide hus møder jeg den røde vejviser. 


Vejviseren markerer rute, dog ikke hvilken. 

Ved det hvide hus starter rutemarkeringen.

Når jeg drejer mod venstre, så er jeg inde på den afmærkede rute. Efter 200  meter er min tur i Pindal Mose startet.

På vej mod mosen.

Turen rundt om mosen byder på duft af urter og muld. Mosejorden gynger visse steder let under mine støvler, og godt fodtøj er vigtigt. Dels er terrænet kuperet, og dels er det også en rute for heste, og de får sølet til at stige.

Ruten er fint markeret. Terræn kræver gode støvler til tørre fødder.

Urter, vilde bær, skovsø og en gammel Eg. Jeg føler mig hensat til munkenes tid.

På min vej møder jeg ofte rådyr og  musvåger der fylder lydrummet. I dag er det den lille bille, der viser sig.

Lille men selvsikker på toppen af lyngen skinner dens blåsorte kappe i solen.

Lyng og hedeplanter danner ramme om mosen.

Skovbunden er i år fyldt med store svampe i mange farver og former. 

Skulpturelt - stamme med mos og svampe

Smuk og farlig... ihvertfald som spise.

Former - naturen er unik i sine påhit.

Skovbærene skal smages, og blomster og huller, skal undersøges. 

Hvem mon bor her?

Selvom turen i sig selv rundt om mosen kun er på 4 km, kan den let tage mere end den planlagte time, da der er mange ting at se på og stoppe op for at nyde.

Min tur om mosen er slut. Beriget og mættet vender jeg hjem. Klar til nye udfordringer.