Oktober er sat ind med efterår. Regn og rusk i lange baner krydret med skønne solstrejf. Jeg får besøg af min datter Camilla, som læser og bor i Århus. Lørdag den 9. oktober - dejlig sol og ud må vi.
Første stop ved dette bo - en rævegrav. Ja, det bliver vi enige om. "Tror du de er dernede", spørger Camilla. Og jeg tænker på, at vi har haft en lille gravhund. Den ville vi nok ikke have set foreløbig, hvis den havde været med på turen - uden snor.
Ja, Århus og byliv er godt - men der er nu ikke noget, som her på landet og i den stille skov.
Og så kommer der ikke flere fotos fra den dag, for resten gik op i snak, og vi fór vild i skoven for en stund. Den har nemlig mange hemmelige veje, som vi måtte udforske.
Men dagen efter er vi afsted igen. For vi har fået at vide, der er Torvedag - med smagsprøver - og vi må afsted tidligt, inden Århus kalder.
Da vi er tidligt på den, tager vi lige en lille tur til Nedenskov sø. Badesøen, hvor vi tidligere på året udsatte vore sarte kroppe for det rene, men kolde vand. Det er jo Danmark.
Klar til at gå ombord - badebroen er intakt. Meeen - nej, det er også smukt bare at se på...
... og det er dejligt herude.
Et par stemningsfotos mod broen...
.. ingen hovedspring. Og nej, man springer jo ikke bare på hovedet hvorsomhelst.
Vi er tilbage til Torvedagen og smagsprøverne - og vi er tidligt på den. Torvedagen og udstillingsboderne fra producenterne åbner kl. 10 - og vi er her kort efter.
Så vi går glip af de mange gæster og den gode stemning, som der lægges op til.
For vi må tilbage til storbyen.
Men vi når at se et udvalg..
.. og det er smukt - der er sjæl i buketter og blomsterkasserne.
Der er lakridsøl og gode pølser og meget andet. Men vi må afsted.
Så næste gang, sætter jeg hele dagen af til Torvedag med producenterne.
Et sidste stop i naturen - pause fra hverdagens larm og stress gør godt.
Se selv...